Tilgivelse forstår, at det du troede din broder gjorde imod dig, ikke er sket. Den undskylder ikke synder, og gør dem virkelige. Den ser at der ingen synd var. Og med den synsmåde tilgives alle dine synder.
Hvad er synd andet end en falsk ide om Guds søn? Tilgivelse ser blot dens falskhed, og opgiver den derfor. Det som nu er fri til at afløse den er Guds vilje.

2. En utilgivende tanke, er en tanke der fælder en dom den ikke vil sætte spørgsmålstegn ved, selv om den ikke er sand. Sindet er lukket og vil ikke være frit. Tanken beskytter projektion, og strammer dens lænker, så fordrejninger sløres og skjules endnu mere, gøres mindre tilgængelige for tvivl, og holdes endnu længere væk fra forstandigheden.
Hvad kan komme imellem en stivnet projektion, og det den har valgt som sit ønskede mål.

3. En utilgivende tanke gør mange ting. Den forfølger sit mål med barbariske handlinger, imens den fordrejer og vælter det omkuld, den ser som en hindring på den vej den har valgt.
Formålet med den er fordrejning, ligesom det er midlet til at nå det.
Den iværksætter sine rasende forsøg på at smadre virkeligheden, ganske hensynsløs overfor alt hvad der syntes at frembryde en modsætning til dens synsmåde.

4. Tilgivelse er på sin side stille, og gør roligt intet. Den krænker intet aspekt af virkeligheden, eller prøver på at fordreje den til fremtrædelsesformer den kan lide. Den ser blot, og venter, og dømmer ikke. DEN DER IKKE VIL TILGIVE MÅ NØDVENDIGVIS DØMME, FOR HAN MÅ RETFÆRDIGGØRE AT HAN NÆGTER AT TILGIVE. Men den der ønsker at tilgive sig selv, må lære at modtage sandheden nøjagtig som den er.

5. Gør derfor intet, og lad tilgivelse vise dig hvad du skal gøre, igennem Ham Der er din Fører, din Frelser og Beskytter, stærk i håbet og sikker på din grundlæggende succes. Han har tilgivet dig allerede, for det er Hans funktion, som er givet Ham af Gud. Nu må du dele Hans funktion, og tilgive den Han har frelst, hvis syndfrihed Han ser, og som Han ærer som Guds søn.
AFS. Del.II