HVAD ER DEN VIRKELIGE VERDEN.

1.Den virkelige verden, er et symbol, ligesom resten af det opfattelse tilbyder. Men det står for det der er det modsatte af det du lavede.

Din verden ses igennem frygtens øjne, og bringer vidnesbyrd om rædsler til dit sind. Den virkelig verden kan kun opfattes igennem øjne der velsignes af tilgivelse, så de ser en verden hvor rædsel er umulig, og bekræftelser på frygt ikke kan findes.

2.DEN VIRKELIGE VERDEN INDEHOLDER EN MODPART TIL HVER ENESTE ULYKKELIG TANKE, DER SPEJLES I DIN VERDEN. En sikker korrektion af de frygtelige syner, og af den KRIGSLARM DIN VERDEN INDEHOLDER. Den VIRKELIGE VERDEN viser en verden der SES ANDERLEDES, igennem rolige øjne og med et FREDELIGT SIND. Det er intet andet end hvile. Der høres ingen skrig af LIDELSE og SORG, for det er intet der stadig er uden for tilgivelse. Og det der ses er venligt. Kun glade syn og lyde kan nå det sind, DER HAR TILGIVET SIG SELV.

3. Hvilket behov har et sådan sind for tanker om DØD, ANGREB og MORD. Hvad kan det opfatte omkring sig, andet end SIKKERHED, KÆRLIGHED og GLÆDE. Hvad findes der som det ville dømme imod. Den verden det ser, opstår i et sind der er I FRED MED SIG SELV. Ingen farer lurer i noget det ser, for det er venligt, ig ser kun på venlighed.

4. Den VIRKELIGE VREDEN er SYMBOLET på at drømmen om SYND og SKYLD er FORBI, og at GUDS SØN ikke længere SOVER. Hans vågne øjne opfatter den sikre spejling af hans Faders KÆRLIGHED den sikre erklæring om at han er udfriet. Den virkelige verden tilkendegiver tidens ophør, for opfattelse af den gør tid formålsløs.

5. HELLIGÅNDEN har intet BEHOV for TID, når den har tjent Hans formål. Nu VENTER HAN blot det ene øjeblik endnu på at GUD skal TAGE DET ENDELIGE SKRIDT, og så er TIDEN forsvundet , og den tager opfattelse med sig når den forsvinder, og overlader SANDHEDEN TIL AT VÆRE SI G SELV. Det øjeblik er vores mål, for det indeholder erindringen om GUD. Og nå vi ser på en VERDEN der er TILGIVET, er det HAM Der kalder på OS, og kommer for at bringe os HJEM, og huske vores INDENTITET, som vores TILGIVELSE har givet os TILBAGE.
AFS.II